+45 70 133 233

Har du en sikringsteknisk baggrund og erfaring med installation? Sætter du en ære i at levere kunden de bedste løsninger med kvalitet i fokus? Så kan du være vores kommende sikringstekniker i region Storkøbenhavn/Nordsjælland, som skal bidrage til at fortsætte vores vækst.

Telesikrings high risk projektafdeling arbejder med sikrings- og overvågningsløsninger til vores kunder med høje sikringskrav, og vi er i Danmark blandt de virksomheder, der har størst erfaring i integrerede sikringssystemer. Det er opnået ved, at vi har fulgt med den tekniske udvikling helt i front, og vi har i dag ikke blot suveræn teknisk viden inden for videoovervågning, TVO, adgangskontrol mv. – vi besidder også den nødvendige ITkompetence, som kræves for at opbygge større netværksbaserede løsninger.

Opgaver:

Som sikringstekniker i telesikrings high risk projektafdeling kommer du til at arbejde med at styrke vores installation og service af sikringsanlæg. Du vil blive tilknyttet servicekontoret i Allerød og skal med udgangspunkt fra egen adresse udføre følgende arbejdsopgaver:

  • Installation og service af vores integrerede og netværksbaserede sikrings- og overvågningssystemer samt gennemføre fejlfinding
  • Programmering og idriftsættelse af sikringsanlæg primært inden for videoovervågning og adgangskontrol sammen med vores ingeniører
  • Instruktion til kundens operatører


Fælles for opgaverne er, at høj håndværksmæssig kvalitet og ønsket om at levere de bedste løsninger for kunden skal være en drivende faktor i dit daglige arbejde.

Din profil

For at få succes i jobbet forestiller vi os, at du er teknisk velfunderet med erfaring fra en lignende stilling samt, at du besidder et godt branche- og produktkendskab inden for sikringsområdet.

Med udgangspunkt heri forventer vi, at du:

  • Har en sikringsteknisk baggrund med solid erfaring inden for installation
  • Er faglig dygtig - kendskab til IP-baserede sikringsanlæg vil være en fordel
  • Har kørekort og en ren straffeattest

Samtidig lægger vi vægt på, at du:

  • Er serviceorienteret, fleksibel og positiv i din tilgang til både opgaver og relationer
  • Har overblik samt arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst i din opgaveløsning
  • Er en erfaren IT-bruger med gode engelskkundskaber




Vi tilbyder

En udfordrende og spændende stilling med ansvar samt mulighed for at påvirke din hverdag i en veletableret virksomhed i løbende udvikling. Du bliver en del af et godt og innovativt arbejdsmiljø med et team af engagerede medarbejdere. Vi tilbyder en god fast løn, som modsvarer dine kvalifikationer samt pension og sundhedsforsikring. Stillingen er 37 timer ugentligt.


Interesseret?

Ansøgningsfrist er d. 20. 02 2018. Vi arbejder dog målrettet på at finde den rette kandidat til stillingen, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning

Ansøgning + CV sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. mærket ”Sikringstekniker til high risk”

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef Michael Struwe på tlf. 48166643.

 

Om Telesikring A/S

Med et stort antal kunder og kontorer i henholdsvis, Esbjerg, Rødekro, Ålborg, Nakskov og Allerød er Telesikring en af Danmarks største sikringsvirksomheder. Vi er landsdækkende med lokale sikringsteknikere og konsulenter. Vi leverer alt inden for elektronisk sikring lige fra små alarmanlæg til store integrerede løsninger med alarm, adgangskontrol, kameraovervågning, brandanlæg og DNA-sikring. Vi benytter altid nyeste teknologi og skræddersyr gerne løsninger til kunderne. Telesikrings medarbejdere er under løbende uddannelse, der sikrer, at vi hele tiden er på forkant med markedets udvikling og de forsikringsmæssige krav. Vi lever af tilfredse kunder. Derfor er kunderne og deres værdier omdrejningspunktet for os og vores forretning.

 

Kontakt

EMAIL
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
TELEFON
+45 70 133 233

 

 

 

 

 

 

 


Vores adresser

VEST (Hovedkontor)
Oddesundvej 2-4, 6715 Esbjerg
NORD
Gøteborgvej 6, 9200 Aalborg SV
SYD
Kometvej 3, 6230 Rødekro
ØST
Engholm Parkvej 6, 3450 Allerød
SYDØST
Perlestikkergade 31, 4900 Nakskov