FYSISK SIKRING ØGER IT-SIKKERHEDEN

Datatyveri er ikke noget, der kun foregår online. Det kan ske fysisk på alle tidspunkter af døgnet, og derfor er det vigtigt, at virksomheder også er opmærksomme på, at deres fysiske sikring er i orden.
I oktober er det europæisk og national cybersikkerhedsmåned. En måned, hvor der er stor fokus på, hvordan både private og virksomheder kan sikre sig bedre digitalt.
Ikke meget. Og derfor er den fysiske sikring lige så vigtig som den digitale.

SÅDAN SIKRER I JER FYSISK


Fysisk sikring kan forhindre, at uvedkommende får fat i vitale data og udstyr. Den fysiske sikring af en virksomhed kan spænde bredt og kan være alt fra en god lås på døren eller en tyverialarm til Fort Knox-lignende tilstande, hvor selv den mindste bevægelse opdages.
Men en tyverialarm er ikke til meget hjælp, hvis datatyveriet foregår ved højlys dag lige for næsen af medarbejderne. Derfor er et godt råd at få installeret adgangskontrol. Med adgangskontrol på yderdørene kan man altid kontrollere og holde øje med, hvem der kommer og går i virksomheden – og hvornår de kommer og går.
Ved behov for ekstra sikkerhed bør man få installeret adgangskontrol på dørene til særlige rum, f.eks. serverrummet eller rum med særligt følsomt udstyr. På den måde kan man give adgang til særligt betroede medarbejdere og samtidigt sikre, at uvedkommende ikke får adgang.

RUTINER OG SIKKERHEDSPROCEDURER ER ALTAFGØRENDE


Det er vigtigt at have gode digitale rutiner. Mindst lige så vigtigt er det at have gode sikringsmæssige rutiner.
Vi ser ofte steder, hvor personaledøren eller lagerets dør står åben – enten for at skabe gennemtræk eller for nemheds skyld. Men hvem lukker og låser dørene? Og hvem holder øje med, om der er uvedkommende, der går ind?

Andre artikler

Hent flere ned

downArrow