Avigilon kamerasoftware
Avigilon er et brugervenligt og skalérbart stykke betjeningssoftware, som anvendes til at afspille videosekvenser og styre kameraer og adgangskontrollæsere. Virksomhedens sikkerhedsteam vil drage stor nytte af den intuitive platform, med HD-videoovervågning og Avigilons særlige High Definition Stream Management, som sikrer komplet billedintegritet, med en komprimering der er så tæt på originalkvaliteten som muligt.Brugervenlighed i højsædet
Softwaren har mange funktioner og forskellige muligheder for kontrol af videoovervågningen - men det betyder ikke at det er vanskeligt at bruge. Platformens brugernavigation er nemlig meget lig de brugerflader enhver medarbejder og privatperson efterhånden kender, når der skal arbejdes med it.
Tidslinjer og zoom
Brugere af Avigilon har fuld kontrol og kameraer og optaget videoovervågning, som bl.a. kan afspilles i forskellige hastigheder – og både forlæns og baglæns. Har man behov for at se nærmere på nogle detaljer, kan der let zoomes på billedet vha. musens scroll-funktion eller ved at markere området i billedet. Scroll-funktionen kan også anvendes til at navigere på tidslinjen, som giver brugeren et intuitivt overblik over tidsforløbet.
Søgefunktion og eksport af optagelser
Selv ved søgning over en længere tidsperiode, kan brugeren hurtigt og enkelt søge i videooptagelser. Søgeresultatet kommer frem omgående, hvorefter det er muligt, at eksportere videosekvenser fra op til flere kameraer, sammen med en fri Avigilon Media Player. Dette kan være en gavnlig funktion hvis der eksempelvis skal samarbejdes med politi, i forbindelse med efterforskning af begået kriminalitet, hvorved bevismateriale i form af videooptagelser let kan afleveres. Størrelsen af en eksporteret videofil kan let tilpasses det valgte medie, som f.eks. en standard DVD eller CD-ROM.
Både online og lokal brugerflade
Avigilons betjeningssoftware findes både som en webbaseret klient, men også som en almindelig klient-software, der installeres lokalt. Den webbaserede klient har nøjagtigt samme funktioner, som den installerede version. Der udsendes løbende opdateringen til systemet, som automatisk spørger brugeren om, hvorvidt man ønsker at opdatere. Alle opdateringer er gratis og tilgængelige online. Både iOs og Android enheder kan også vise og betjene kameraer fra Avigilon overvågningssystemet via WiFi eller 3G.