Kørende sælger til Midtjylland

Har du talegaverne i orden, og brænder du for det hurtige salg? Har du ambitioner om at udvikle dig i en salgsrolle? Vil du være en del af Danmarks største danskejede sikringsvirksomhed? Og er du klar til at tage imod udfordringen om at erobre alle landets potentielle kunder inden for sikring? Så har du lige nu chancen!

Telesikring er i fortsat vækst, og vi søger derfor netop nu en kørende sælger til Midtjylland, som skal bidrage til at styrke vores markedsposition yderligere. Det er ikke vigtigt, at du har mange års erfaring med salg, men det er vigtigt, at du har lyst til at lære det – vi sørger for en grundig og løbende oplæring. Det vigtigste er, at du kan lide at tale med kunder og sætter en ære i at yde en god service og har drive til at skabe det hurtige salg.

Arbejdsopgaver
Med reference direkte til salgschefen vil du som kørende sælger i Telesikring blive vores ansigt udadtil i kontakten med nye kunder. Din primære arbejdsopgave vil være at opdrive nye kunder ved at lave opsøgende salg af sikringsløsninger til små og mellemstore virksomheder samt privatkunder.

I rollen vil du skulle varetage arbejdsopgaver som:

  • Opsøgende salg til nye kunder
  • Salg og rådgivning af vores sikringsløsninger
  • Udarbejdelse af tilbud og opfølgning herpå
  • Opbygning af egen kundeportefølje

Fælles for arbejdsopgaverne er, at vores salgspakker er standardiserede. Du vil derfor hurtigt opbygge et godt kendskab til vores produktportefølje og i fællesskab med kunden kunne vurdere, hvilken af vores sikringsløsninger, der er den helt rigtige.

Din profil
For at få succes i stillingen skal du være proaktiv og motiveret af det hurtige salg. Stillingen kræver, at du er en ”hunter-profil” med et stort salgsdrive, og at du konstant er opsøgende i forhold til næste salgsmulighed. Vi forventer, at du prioriterer at lukke kontrakten med kunden effektivt, og at du hurtigt er videre i din jagt på at lukke flere kontrakter med nye kunder.

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og resultatorienteret i forhold til at nå de mål, som du og salgschefen sammen sætter for dig. Din løn vil være en kombination af grundløn og bonus-/provisionsordning, så du skal kunne motivere dig selv i forhold til at sælge mere.

Samtidig skal du have fokus på altid at skabe de bedste løsninger for vores kunder ud fra en ærlig og troværdig dialog om kundernes sikringsbehov. Du skal være udadvendt og serviceminded i dit møde med vores potentielle kunder, og det er vigtigt, at du altid udviser ordentlighed.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har et godt netværk som du kan bruge aktivt i stillingen
  • Er velformuleret på dansk i både skrift og tale
  • Har gode IT-kompetencer og flair for brug af IT-systemer
  • Kan fremvise straffeattest og et gyldigt kørekort

Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til sikringsprodukter og/eller sikringsbranchen, men det er ikke et krav. Vigtigst er, at du har teknisk flair og interesse for, hvordan vores produkter er opbygget og virker.

Vi tilbyder

  • En udfordrende stilling med frihed under ansvar i en veletableret virksomhed
  • Hjemmearbejdsplads og tilknytning til vores kontor i Esbjerg eller Nørresundby
  • En salgsafdeling der står sammen som team og hjælper hinanden med at skaffe leads
  • Introduktion til salgsteknikker og løbende sparring herpå
  • Oplæring i vores sikringsprodukter og regler for branchen
  • Attraktive og standardiserede salgspakker til vores kunder
  • Løn efter kvalifikationer med bonus-/provisionsordning, pension og sundhedsforsikring
  • Firmabil, telefon, iPad og PC

​Interesseret?
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så send din ansøgning til os hurtigst muligt ved at klikke på ”Søg stillingen” og udfylde ansøgningsformularen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte salgschef Casper Klingenberg på tlf.: 24 88 50 20.