Holder du sabbatår, eller er du under uddannelse? Interesserer du dig for kundeservice, administration og servicesupport? Brænder du for at opnå praktisk erfaring med kundekontakt? Og har du lyst til at blive en del af vores kundecenter, som er hjertet i telesikring? Så mangler vi dig på holdet og glæder os til at modtage din ansøgning!
Telesikring har gennem mere end 50 år passet godt på danske virksomheder og hjem. Med fokus på den gode kundeoplevelse og et højt sikringsfagligt niveau har vi skabt os en position som én af Danmarks største sikringsvirksomheder. Den position vil vi gerne styrke yderligere. Derfor søger vi nu en dygtig og engageret student worker, som sammen med sine nye kollegaer skal understøtte vores igangværende og spændende udvikling i kundecentret og i telesikring generelt.
Ansvarsområde
For os er den gode kundeoplevelse altafgørende. Som student worker kan du derfor se frem til at spille en vigtig rolle i kundecentrets arbejde ved at sikre, at vi hele tiden optimerer vores processer og kompetencer for at skabe endnu bedre kundeoplevelser.
Kundecenteret er vores kunders garanti for hurtig og præcis afklaring af henvendelser. I kundecentret har vi derfor flere funktionsområder, som gør os i stand til at håndtere alle kundehenvendelser lige fra ordreoprettelse og kundeservice til fakturering og fastholdelse samt teknisk service og support. Din overordnede opgave som student worker bliver at understøtte vores kundecenter inden for diverse administrative opgaver.
Eksempler på dine primære arbejdsopgaver er:
Fælles for opgaverne er, at du får en synlig rolle med en bred kontaktflade både internt og eksternt. Det er afgørende, at du bidrager til et godt samspil på tværs af telesikring, og at du naturligt engagerer dig i tiltag, som er med til at skabe værdi for organisationen.
Profil
Vi søger en student worker, som kan sætte sig i vores kunders sted, og som har gode kompetencer inden for både mundtlig og skriftlig kommunikation. Derudover skal du arbejde struktureret og pålideligt, og du skal være kendt for at levere kvalitet med fokus på detaljen. Vi forventer, at du selvstændigt tager ansvar for dine opgaver, og at du er vant til at følge opgaverne helt til dørs.
Det er vigtigt, at du har et godt overblik og er omstillingsparat, fordi arbejdsopgaverne er varierende, lige som arbejdsprocesserne også kan være det. Stillingen kræver derudover, at du har flair for IT og et godt kendskab til Office-pakken.
Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du kan indgå i det sociale fællesskab med dine kollegaer i kundecentret. Til gengæld sørger vi for grundig oplæring, løbende sparring og gode udviklingsmuligheder. Der er altid mulighed for hjælp fra din nærmeste leder og dine kollegaer i kundecentret.
Vi forestiller os, at du har følgende baggrund og faglige kvalifikationer:
Vi tilbyder
En spændende stilling hvor du selv kan være med til at skabe rammerne for din udvikling i et miljø præget af faglighed og udvikling.
Vi ser meget gerne, at du arbejder 37 timer om ugen hos os. Hvis du ikke kan arbejde fuldtid, fordi du f.eks. er under uddannelse, er vi fleksible ift. det ugentlige antal timer og placeringen af timerne. Vi ser dog gerne, at du arbejder minimum 1-2 faste ugedage, og at timerne placeres mellem kl. 08.00 og 16.00.
Arbejdsstedet er Esbjerg.
Interesseret?
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning til os via ansøgningsformularen på vores hjemmeside.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kundecenterchef René Majland på tlf.: 24 88 50 22.